I lyset af Statsminister Mette Frederiksens pressemøde i går, DGIs pressemeddelelse og DGUs anbefaling  har vi i Kolding Golf Club besluttet at lukke ned de næste 14 dage.

Kolding Golf Club er lukket fra fredag d. 13. marts kl. 15 til og med søndag d. 29. marts.

Det betyder i praksis, at

  • Personalet i sekretariatet og træner bliver sendt hjem. De arbejder hjemmefra
  • Al undervisning/træning er aflyst
  • Greenkeeperne vil arbejde i hold
  • I morgen fredag, når sekretariatet lukker, vil klubhuset blive låst af. Det er altså ikke muligt at komme ind i klubhuset.
  • Bagbygning og bagrum i kælderen af klubhuset er tilgængelige.
  • Café KGC gennemfører de arrangementer, der allerede er booket, hvis arrangøren ønsker det
  • Alle aktiviteter er aflyst – det drejer sig både om golf, bridge, klubber-i-klubber, udvalgsmøder mm.
  • Vi opfordrer alle medlemmer til at blive hjemme
  • Hvis I på eget ansvar vil ud og spille golf på 9-hulsbanen, så vil vi opfordre jer til at putte med flaget i, da flagstangen vel nok er den største smittebærer på golfbanen.

Det vil i sagens natur have konsekvenser for, hvornår 18-hulsbanen kan åbne, men i det store billede stoler vi på, at I har forståelse for det og giver greenkeeperne ro til at få banen gjort klar.

Vi er meget kede af at situationen er som den er, men som en ansvarlig forening med ca. 1.200 medlemmer ser vi os nødsaget til at tage denne beslutning og bakke op om regeringens anbefaling.

Skulle der komme ændringer i anbefalingerne, så vil vi give jer besked.

Pas godt på jer selv og jeres nærmeste.

De bedste hilsner
Personalet og Bestyrelsen
Kolding Golf Club

Seneste nyheder