Fra og med 27. sep. SKAL der spilles med oplæg for at skåne 18-hulsbanen.

I tilfælde af frost vil 18-hulsbanen være lukket. Opslag vil være at finde i klubhuset og der vil være et skilt på 1. tee. Hjemmesiden og GolfBox vil desværre ikke altid være opdateret, men vi vil forsøge at informere så hurtigt vi kan. En god portion sund fornuft er derfor nødvendig i den tid, vi går i møde.

Fra og med d. 27. sep. er der indført en midlertidig lokalregel, der gør det muligt at handicapregulere selvom vi spiller med oplæg på tættere klippede arelaer (fairways, forgreens – ikke på green). Se mere herom længere nede i

Husk at der i denne tid kan forekomme forbud for kørsel med buggy og samt andre køretøjer, hvor man sidder på med kort varsel, så ring til sekretariatet, hvis du er i tvivl. Der vil være opslag i klubhuset og vi vil forsøge at give jer besked så hurtigt so muligt ved buggyforbud via besked i GolfBox.

Det er tilladt at køre i buggies og andre fartøjer på 9-hulsbanen.

Driving Range

Det er ikke længere muligt for greenkeeperne at samle bolde, så fra og med d. 1. okt. skal I selv hente boldene med den manuelle boldopsamler.
Der er fra og med d. 1. okt.også lukket for udslag fra græsset, dvs. I SKAL benytte måtterne, når I er på Driving Range.

Midlertidig Lokal Regel om spil med lejeforbedring for Kolding Golf Club pr. 27. sep. 2019

“Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:

  • Referencepunkt: Boldens oprindelige sted.
  • Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt: Længden på en kølle fra referencepunktet, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Må ikke være tættere på hullet end referencepunktet, og
    • Skal være i det generelle område.

Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a.”

Vedrørende Handicapregulering:
Ifølge EGA Handicapsystemet §2.6.1 kan der, såfremt alle handicapbetingelser er til stede, handicapreguleres efter spil med denne Lokale Regel.

 

 

Seneste nyheder