Juniorspiller i KGC

 

I Kolding Golf Club byder vi alle unge spillere velkommen til et stærkt juniormiljø, hvor du kan være med, uanset om du er nybegynder eller rutineret elitespiller. Du er juniorspiller når du er mellem 0-18 år – og du kan starte lige, når du har lyst. 

 

Golf er sejt og sjovt

Som junior i Kolding Golf Club har du mulighed for at deltage i en masse aktiviteter. Vi afholder både klubturneringer og sociale arrangementer, hvor vi spiller golf og bagefter hygger os med mad og film. På årets sommercamp er højdepunktet svømmeturen i søerne for at hente sæsonens fejlslagne bolde op. I foråret 2019 har vi åbnet vi for indendørs juniorrum, hvor alle juniorer kan samles og knytte venskaber – der er åbnet alle ugen dage.

Udover at have det sjovt, så bliver vi også gode til golf. Kolding Golf Club har et af landets stærkeste juniorelitehold – og de seje spillere bringer roser og præmier med hjem, når de deltager i kreds,- distrikt- og landsturneringer rundt om i Danmark.

Planlagte arrangementer for juniorer

Seneste nyt – facebook

Hold løbende øje med nyt og opdateringer på vores facebookgruppe ‘Kolding Golf Club Junior KGCJ’ – hvor du også tilmelder dig diverse arrangementer – og hvor du kan møde andre juniorer og aftale næste runde på golfbanen.

Facebook er stedet, hvor den løbende dialog mellem spillere, klub og forældre er mest opdateret. Så det er en god idé at blive en del af gruppen, så du kan holde dig ajour med, hvad der sker.

Gruppen er en lukket gruppe – men du anmoder blot om medlemsskab og så får du adgang.

Vi ses online 🙂

Helt ny golfspiller?

Hvordan kommer man i gang?

Hvis du kunne tænke dig at spille golf, så er det bare at tage fat I os og så hjælper vi dig på vej. Er du helt ny spiller, så har vi grej du kan låne, indtil du ved, om golf er noget for dig.

Hvis du gerne vil fortsætte med at spille, skal du være medlem af Kolding Golf Club. Når du er medlem må du spille, alt det du vil på vores 9-hulsbane og når dit handicap er lavt nok (mindre end 54) må du også spille på vores 18-hullers bane. Som juniormedlem kan du herudover deltage i tekniktræning en gang om ugen – og i banetræning en gang om ugen.

 

Jeg vil gerne kontaktes

Jeg er meget interesseret i at høre mere om Juniorgolf - og vil gerne ringes op.
  
Er det dyrt at spille golf?

Der er mange, der tror, at det er dyrt at spille golf. Men det er en skrøne. Når du er ny juniorspiller, koster et medlemskab 500,- det første år, hvor det også er muligt at låne grej – gratis – i klubben.

For dit medlemsskab modtager du undervisning af vores træner, du har fri adgang til 9-hulsbanen (og de 18 huller når dit hcp er under 54) og alle træningsfaciliteter. I foråret 2019 har vi udvidet med et juniorlokale, der har billiard, bordtennis, PC og playstation.

Når du har spillet et år og tager fat på din anden sæson koster et medlemskab 500,- hvis du er 0-9 år; og 1200,- hvis du er mellem 10-18 år.

Hertil kommer, at du på et tidspunkt får brug for dit eget grej. Ofte kan du starte med et brugt golfsæt, som du kan finde billigt fx gennem klubbens spillere eller på nettet. Jo mere bidt man bliver af sporten, jo større krav får man måske til sit udstyr. Men det er ikke anderledes end, hvis du rider, cykler eller spiller fodbold.

Er der ikke mange regler?

Der er en del regler i golf, det kan vi vist ikke komme uden om. Men du lærer dem efterhånden – stille og roligt – som du kommer ud og spille, og kommer til træningen.

Du behøver altså ikke at kunne dem før start!

Er du alligevel lidt regelsulten, så kan du kaste dig over kvikguide og videoer her:

Link til regler på DGUs hjemmeside
Hvad er mit handicap?

Handicapsystemet i golf er en metode, der gør det muligt for to golfspillere på hvert sit niveau at spille med og mod hinanden på lige fod. En spillers handicap er altså et tal for hvor mange ekstra slag den pågældende spiller må forventes at skulle bruge udover banens par på en gennemsnitlig bane.

Når man starter til golf har man et handicap på 72 – og efterhånden som man bliver bedre og bedre, bliver ens handicap lavere. Det kræver spilletid på banen at gå ned i handicap. Som minimum skal man spille 9 huller for at blive reguleret.

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt man går ned. For nogle juniorer er der de første år et højere fokus på teknik end på handicap, når man fx deltager i tekniktræning – og turene rundt på banen er måske for få til, at man for alvor kommer ned. Men når man så skruer op for den del – får gået nogle gode ture på banen, så kommer handicappet efterhånden ned. Og for nogle spillere går det rigtig hurtigt.

Hvornår er der træning?

Golfsæsonen starter typisk i det tidlige forår og slutter i oktober. Du kan altså godt dyrke anden sport i vinterhalvåret, så du holder dig i form til de forår og sommermåneder, hvor der for alvor er fokus på golf.

Juniortræningen i 2019 falder på følgende tider:

  • For juniorer med handicap under 15; tirsdag kl. 16-17
  • For juniorer med handicap over 15 (for dig der er helt ny): tirsdag kl. 17-18
  • For juniorer under 10 år; onsdag kl. 17-18

I sommermånederne spille alle juniorer, der har lyst, på den store bane de fleste fredage kl: 16:30 – den sidste fredag i måneden er med fællesspisning. Der komme altid info ud på facebook, forud for fredage med banetræning. Så følg med her.

Men husk hver dag kan være din træningsdag – når du er medlem, må du komme alt det, du vil på banen.

Hvad er golfbox og scorekort?

Golfbox

Som medlem i Kolding Golf Club oprettes man som spiller i Golfbox. Som brugernavn anvendes dit DGU-nr. som består af klubnr. efterfulgt af bindestreg og dit medlemsnr. Password udgøres af de 6 første cifre i dit CPR. nummer.

I golfbox tilmelder man sig turneringer, regulerer sit handicap, booker bane mv. Det kan være lidt bøvlet at komme i gang med Golfbox – men der er altid hjælp at hente i klubben, hvis det er svært at komme i gang med systemet.

Når du har logget dig ind med dit personlige brugernavn og password kommer du automatisk til “Min forside“. Her har du en oversigt over dine evt. personlige beskeder, arrangementer i klubkalenderen, lokalnyheder fra klubben m.m. Ret profil under menupunktet ”Ret profil” hvor du har mulighed for at ændre dit personlige brugernavn og password.

Det er en god idé at indtaste din e-mail adresse og dit mobiltelefonnummer.

I Golfbox finder du også de seneste nyheder fra ind og udland, aktuelle vejrudsigter, ranglister og turneringskalendere, klubsider med relevante oplysninger om alle danske klubber og baner, de bedste golf-links på Internettet og meget mere.

Scorekort

Scorekortet – som du skal have med rundt på banen, for at registrere dine slag – findes i klubhuset lige inden for døren. Hver spiller udfylder et scorekort. Øverst skriver du navneoplysninger inkl. medlemsnummer samt matchform og dato.

Når du starter med at spille golf har du 27 ekstra slag på par 3 banen, dvs. tre ekstra slag på alle huller. Dette markerer du på scorekortet ved vandrette streger i kolonnen PAR. Ved spillets start bytter du scorekort med en makker (markøren), således at du ikke udfylder dit eget scorekort. Når et hul er spillet færdigt, går I alle frem til teestedet på næste hul. Her skriver du resultatet for det netop spillede hul for medspilleren og for en selv (i kolonnen ”Markør”).

Følg juniorer fra Kolding Golf Club

Her kan du følge juniorer fra Kolding gennem de seneste opslag på instagram.

Du kan selv deltage med dine billeder ved at tagge dem med #juniorkgc

Something is wrong.
Instagram token error.

Turneringer

Når du er juniorspiller, kan du deltage i forskellige turneringer afhængigt af dit handicap. Det er både sjovt og lærerigt at deltage i turneringerne, så så snart du har mod på det, så er det en god idé at deltage. Du møder andre unge, der brænder for golf – og det er for alvor her, at dit spil forbedres.

Årlig åbningsturnering i KGC

Når golfsæsonen for alvor starter i det tidlige forår (typisk april) afholder KGC en åbningsturnering for alle juniorer og for ikke-medlemmer,  der gerne vil prøve kræfter med golf og som overvejer at starte.

Her spiller vi en traditionel Texas scramble på 9-hullers banen. Alle deltagere bliver delt op i hold, der føres igennem dagen af en juniorelitespiller.

Det plejer at være en fabelagtig dag – også når man ikke har prøvet at spille golf før. Man er sammen om at bringe bolden op ad banen – og holdets bedste bold bringes løbende videre mod hul. Der er legendariske kanelsnegle, hygge, solskin og en masse golf.

Samme dag afholdes typisk infomøde for forældre i forlængelse af turneringen.

Dato:

  • Er afviklet i 2019 – vi vender tilbage i 2020
Kredsturnering

Målgruppen for kredsturneringen er alle spillere uanset handicap.

Den primære er dog målgruppe hcp. 26,5 – 36 & 37 – 54 – hvorfor disse spillere også har mulighed for at gå videre til Stjernegolf. Kun såfremt der er plads, er det muligt for Elite, A, B og C spillere at deltage.

Der spilles i følgende handicap rækker:

  • A-række: Elite- og A-spillere; hcp. +5 – 4,5 & 4,6 – 11,4
  • B-række: B- og C-spillere; hcp. 11,5 – 18,4 & 18,5 – 26,4
  • C-række: D- og E-spillere; hcp. 26,5 – 36 & 37 – 54
  • D-række: 54,1- 72

Der spilles fælles for både piger og drenge i alle rækker.

Tilmelding til turneringen sker efter først til mølle princippet, med førsteret til D og E spillere. Dvs. ved overtegning kan distriktsledelsen vælge, at framelde spillere i rækkerne A og B. Laveste hcp. vil blive frameldt først.

Særskilt info om tilmelding (gennem golfbox) følger forud på KGC-junior siden på Facebook.

Man kan deltage fra gang til gang, og behøver således ikke være tilmeldt for en hel sæson.

Datoer

Der er yderligere 3 turneringer i 2019:

  • Haderslev d. 17. august
  • Aabenraa d. 7. september
  • Ukendt placering ila sept/okt – mere info følger
Åbn turneringen i golfbox

Vi arrangerer fælleskørsel fra Kolding. Mere herom på Facebook.

JDT (Junior Distrikt Tour)

Junior Distrikts Tour (JDT) er en individuel turnering for juniorspillere. 

Uanset, om man gerne vil noget mere med golfspillet og med tiden spille ranglisteturneringer, eller om man bare gerne vil spille for sjov uden at tænke elite, er JDT en rigtig god turnering at vælge.

Der er fokus på det sociale, og samtidig er turneringen også med til at forberede overgangen til de lavere handicapgrupper og f.eks. ranglisteturneringer eller andre eliteturneringer.

For at deltage skal juniorerne ligge inden for følgende handicapgrupper: 

  • U14 – piger – max hcp.: 30,0
  • U14 – drenge – max hcp.: 30,0
  • U16 – piger – max hcp.: 30,0
  • U16 – drenge – max hcp.: 26,4
  • U19 – piger – max hcp.: 30,0
  • U19 – drenge – max hcp.: 26,4
  • U22 – piger – max hcp.: 30,0
  • U22 – drenge – max hcp.: 26,4

Der spilles i 4 rækker (efter alder) med 18 huller i alle rækker.

Nærmere info om tilmelding følger særskilt for de spillere, der er kvalificeret til at deltage.

Datoer i 2019:

  • 2. juni 2019; HC Andersen golfklub
  • 29. juni 2019; Kolding Golfklub
  • 4. august 2019; Sønderjylland:
  • 15. september 2019; Breinholtgård
  • Blommenslyst: ingen fast dato endnu
  • Den sidste dato og sted mangler – afklares asap
Åbn turneringen i golfbox
Klubturneringer

Kolding Golf Club afvikler og lægger hus til flere turneringer, hvert år. Flere er relevante også for dig, der er juniorspiller. 

Følg med her på Golf Box om der er relevante turneringer for dig i klubben.

KGC turneringer i Golf Box
Øvrige turneringer i DGU

DGU tilbyder en lang række juniorturneringer – herunder bl.a Girls Only, holdturneringer mv som du har mulighed for at deltage i.

Du kan selv følge med på DGUs hjemmeside, se link nedenfor.

Læs om flere turneringer hos DGU her
Prøve medlemskab

Skolegolf – tag din klasse med på banen

Golf er for alle – også for dig og dine klassekammerater!

Vi tager gladeligt i mod skoleklasser – og byder velkommen til en skoledag i utraditionelle rammer og med fokus en anden sport end den, der kan dyrkes på sportspladsen, i hallen eller i gymnastiksalen.

Så tag fat i din klasselærer eller din idrætslærer – og lad os hjælpe med at arrangere en anderledes skoledag for jer.

De fedeste faciliteter

Efter en god træning eller en runde på 9 eller 18 huller, kan der være brug for bare at slappe af med vennerne.

I Kolding Golf Club har vi i juni 2019 åbnet et juniorrum, hvor der kan games på pc og playstation, spilles bordtennis, billard og dart – og slænges i sofahjørnet til en god film alle ugens dage.

Juniorlokalet er basen, hvor I juniorer kan mødes i klubben og naturligvis spille golf lige når I har lyst – og samtidig knytte venskaber, der rækker udover golfbanen.