På den smukkeste forårsdag afviklede vi Makkerturneringen med Louis Nielsen som sponsor med flotte præmier.

Banen er i tip top stand så tidligt på året og greens er hurtige.

  1. pladsen i A rækken blev vundet af Anders Hertel Jørgensen og Jens Chr. Hansen med 45 point.

Runner up med 44 point blev Martin Schmidt og Kasper Hager Andersen.

I B rækken blev 1. pladsen vundet af Diana Smalbro og Anders Vestergaard med 56 point.

Runner up blev Helle Bøttzau og Jane Masini Angel med 44 point.

En sjov episode fandt sted på hul 18, hvor en spiller slog et bunkerslag, og bolden landede i kælderskakten, og ja, bolden skal jo spilles som den ligger, desværre var bolden kort tid efter i lommen hos spilleren.

Tusind tak til Louis Nielsen Kolding City for det flotte præmiebord og de lækre goodiebags.