Vi er desværre nødt til igen at lukke banen pga. de store mængder regn. Som I alle ved så gør vi meget for at passe på vores skønne 18-hulsbane og derfor har vi besluttet igen at være på forkant med situationen og lukke 18-hulsbanen t.o.m. onsdag d. 18. okt. kl. 14.

For at give jer en forklaring på nødvendigheden for banelukningen har vi talt med vores chefgreenkeeper Danny Skytte og har fået følgende tal/målinger på vandmængden de sidste par år og specielt i år og sidste år.

Hertil kan det siges, at der i perioden 1. august til 2. oktober i 2016 faldt 109 mm, hvorimod der i samme periode i år er faldet 373 mm. Der er altså faldet næsten 3,5 gange så meget vand i de forgangne 2 måneder i år end der gjorde på samme tid sidste år.

Alt dette betyder naturligvis også at buggyforbuddet opretholdes. Når der igen må køres i buggies på banerne vil vi skrive ud til jer igen.

Indtil I hører andet gælder lukningen OGSÅ den store puttinggreen ved klubhuset.

Vi håber, at ovenstående giver jer en bedre forståelse af vores situation. Og vi håber, at I ved, at vi tager disse beslutninger for KGCs bedste. Vi ville helst have en åben bane altid, men vejrguderne vil det anderledes i år og det må vi agere ud fra.

9-hulsbanen, indspilsområder og Driving Range er åben

9-hulsbanen er som altid åben. Det kan være en god idé at reservere en tid og/eller tjekke GolfBox for blokeringer inden du/I kører herud.

Driving Range og inspilsområderne er også åbne, men det er pt ikke muligt at samle bolde med boldopsamleren, da Driving Range er for våd, hvorfor I selv skal hente de bolde I skal bruge. Bemærk også at den store puttinggreen er lukket.

HUSK at der IKKE må slås fra græsset, dvs. alle udslag på Driving Range foregår fra måtterne.

Café KGC lukket når 18-hulsbanen er lukket

Café KGC holder som udgangspunkt lukket, når 18-hulsbanen er lukket. De arrangementer, der er forudbestilt/reserveret afholder de. Er du i tvivl om noget mht. Café KGC, så tag endelig fat i dem direkte på cafekgc@gmail.com.

Seneste nyheder